![]() Back to WorkBack to Work er et erhvervspsykologisk koncept under Ankerhus Gruppen A/S, der har til formål at minimere sygefraværet som følge af psykiske lidelser såsom stress, angst og depression. Psykisk betingede lidelser kan have store økonomiske og menneskelige omkostninger, og ofte kan håndteringen af situationen være vanskelig både for den sygemeldte og for virksomheden eller kommunen. Konceptet er udviklet af cand.psych.aut. Flemming Blenstrup og cand.psych. Maja Fjord Madsen, der er erhvervspsykologer og specialiseret i forebyggelse, afklaring og behandling af årsagerne til sygefravær. Konceptet er udviklet ud fra tanken om, at behandling ikke behøver foregå adskilt fra arbejdspladsen, men derimod med fordel kan inddrage de omgivelser, hvor der er behov for at udvikle nye redskaber og opdage nye handlemuligheder. Konceptet tager udgangspunkt i aktuel forskning indenfor sygefravær og behandling, der viser, at medarbejdere har gavn af at vende tilbage til arbejdet, såfremt virksomheden er i stand til at skabe de rette rammer. Herigennem bevarer medarbejderen en tilknytning til arbejdspladsen, og virksomheden får gavn af de ressourcer, der fortsat er tilstede hos medarbejderen. Et forløb gennem Back to Work er et tæt samarbejde mellem virksomhed, medarbejder og erhvervspsykolog. ![]() Arbejdsmiljø, sundhed og trivselHvad er arbejdsmiljø, sundhed og trivsel i Ankerhus? Godt arbejdsmiljø, sundhed og trivsel handler for Ankerhus om, at det skal være sjovt at skabe udvikling og være effektiv. Vi ser en meget stor opgave i at styrke arbejdsmiljøet, sundheden og trivslen i virksomhederne, fordi vi her har at gøre med den største fællesnævner mellem medarbejderinteresser, ledelse og virksomhed. At arbejde med arbejdsmiljø, sundhed og trivsel indbefatter at højne energien og skabe et fælles engagement! Derudover handler trivsel også i høj grad om lederskab. Man kan naturligvis ikke fremelske sunde medarbejdere blot med en frugtordning eller et motionsrum. Vi får heller ikke et godt arbejdsmiljø, blot fordi vi laver en APV hvert tredje år. Det er, når ledelsen går aktivt ind og engagerer sig i sundhed og trivsel, at den virkelige forandring af miljøet sker. Ankerhus er af Arbejdstilsynet certificeret arbejdsmiljørådgiver mht. psykisk arbejdsmiljø. Effekt og udbytte Sundhed og trivsel er en af de bedste muligheder for at skabe udvikling, forandring og innovation. Innovation og kreativitet kommer ikke af sig selv og opstår ikke ud fra snævre økonomiske målsætninger eller golde bundlinjekrav. Den kreative og innovative problemløsning opstår i åbne miljøer: Når virksomhedens ledelse og medarbejderne samtidigt erkender, at de har fælles mål, og når man kan integrere tekniske, økonomiske og menneskelige ressourcer på en sund bæredygtig måde. I det engagerede arbejde med sundhed og trivsel får din ledelse en reel løftestang for energi og engagement, som ellers er vanskelig at tilvejebringe med andre midler. Alle medarbejdere vil gerne have et godt liv og arbejdsliv. Et samarbejde med Ankerhus om arbejdsmiljø, sundhed og trivsel bidrager til, at alle medarbejdere i din organisation finder det værdifuldt at styrke både den individuelle og kollektive trivsel. Sådan gør vi Ankerhus arbejder med arbejdsmiljø, sundhed og trivsel på fire niveauer, men i praksis kombinerer vi ofte flere virkemidler. Vores enkle metode er inspireret af C. Otto Scharmers Teori U og har følgende simple motto: Det er ikke blot, hvad man foretager sig, der er afgørende mht. at skabe godt arbejdsmiljø, sundhed og trivsel. Det er lige så meget bevidstheden, man arbejder ud fra, der skaber resultaterne. 1. Individniveau – coaching, livsstilssparring, kost, motions- og vægtvejledning 2. Gruppeniveau – aktiviteter til trivsel, motivation og fælles fodslag 3. Ledelsesniveau – styrkelse af det processuelle og strategiske beredskab 4. Organisationsniveau – analyser af psykisk arbejdsmiljø, APV opfølgning, organisationsudviklingsaktiviteter og aktiviteter, der skaber rammer for det sunde arbejdsmiljø ![]() kontakt Flemming Blenstrup på |



