Ankerhus Workshops

Livsfokus

Når trivsel og sundhed bliver en del af virksomhedens kultur, bliver det banebrydende og skaber arbejdsglæde og lyst til samarbejde. Vi arbejder helhedsorienteret med trivsel og sundhedsfremme som en del af organisationen.

- Det giver overskud både menneskeligt og økonomisk

”Envision your future” - workshop læs mere her

Ankerhus Foredrag

Foredragstemaer

Ledelse af innovation i organisationer - en rejseguide ind i U – teorien

Deltagerne bliver ført ind i Hans Otto Scharmes U – univers og får den overordnede tankegang i teorien i teorien gennemgået.

Menneskedyret i HR junglen
Her handler det om psykologien mennesker imellem i en organisatorisk kontekst. Begrænsningerne og mulighederne for at skabe de vilkår, hvor vi agerer skabende og innovativt i samarbejde om realiseringen af fælles mål. Foredraget baserer sig på Lars Denckers populære bog af samme navn som
titlen.

Når ledelse bliver til lede
– om følelser i organisationen og hvad vi stiller op med dem:

Dette foredrag handler i virkeligheden mere om psykologi, den menneskelige natur og følelser end om ledelsesteori. Som ledere udfordres vi konstant af subjektive forestillinger, konfliktede interesser og vi skal kunne navigere der hvor der er følelser på spil. Vi sætter fokus på mennesket, følelser og mulighederne for at agere kommunikativt med succes i ledelse.

Ud af Platons hule – psykiske fængsler i organisationen
Foredraget beskæftiger sig med socialpsykologien i organisationer. Det tager afsæt i Garreth Morgans bestseller bog ”Images of Organization” og går derfra videre til at beskæftige sig med innovation og udvikling af det organisatoriske beredskab til forandring og beskæftiger sig med mulighederne for at opnå succes i forandringsprocesser og mere bevidst skabe transformative processer i organisationen.

Samarbejde når det lykkes og mislykkes
Foredragets udgangspunkt er, at en organisation – ideelt set - er en integration af tekniske, økonomiske og menneskelige ressourcer der arbejder sammen mod fælles mål. Det centrale punkt i det ideal er at der eksisterer et gnidningsfrit samarbejde. Men konflikter og friktion mennesker imellem er jo også en del af dagligdagen i de fleste organisationer. Indlægget gennemgår på en operationel og praktisk måde, hvad det er konflikter gør ved os og vort samarbejde og hvorledes de i det organisatoriske felt bremser vores energi og kreativitet. Indlægget fører derfra videre ind i hvorledes konflikter i organisationer kan tackles og i bedste fald transformeres til ”udvikling”.
Indlægget tilbyder endvidere en dybere forståelse for konflikters væsen og den bedste måde at tackle konflikter på.

Hvorfor skulle de følge dig? – Om tillid og gennemslagskraft i ledelse
I dette foredrag – som er psykologisk orienteret - er udgangspunktet, at lederskab forudsætter følgeskab. Vi forsøger at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at opnå tillid og hvordan gør man? Hvad vil det sige at agere med troværdighed og gennemslagskraft? Vi kommer ind på temaer som: Om at træde i karakter og agere autentisk i lederrollen. Hvordan skaber du følgere og hvordan autoriserer du dig selv som leder, samt på hvilket grundlag agerer du, når du er troværdig?

At lede med Hjertet – om spiritualitet i ledelse
Mod det nye ledelsesparadigme – hvordan leder vi os ud fra fremtidens optimale mulighed og hvordan får vi vores organisation og os selv med? Hvor er nøglen og kan det læres?

Kontakt Lars Dencker på
telefon 40 89 80 41 eller mail her