Den lærende organisation

Hvad er den lærende organisation i Ankerhus?

Ankerhus tilbyder organisationsudviklingsforløb med specielt fokus på læreprocesser. Målet med den lærende organisation er, at den enkelte organisation bevidst udvikler sig på en proaktiv måde i forhold til omgivelserne.

I den lærende organisation fokuseres der således ikke blot på, at du som medarbejder skal have mere viden. Den lærende organisation handler om de processer og teknikker, der kan hjælpe din organisation til at blive bedre til at organisere sit arbejde, bedre til at samarbejde kolleger imellem og på tværs af organisatoriske skel, og bedre til at strukturere f.eks. møder, information og projekter. Derudover handler den lærende organisation også om din organisations evalueringskultur og den ledelsesform, der praktiseres i forbindelse med læring.

Effekt og udbytte

Udbyttet af et forløb i samarbejde med Ankerhus er bl.a. en bevidstgørelse om anvendte læringsmetoder i forhold til udfordringernes karakter. Vi arbejder med målretning af organisationens aktiviteter i forhold til omgivelsernes krav og behov, hvor også metoder og processer til systematisk overførsel af individuel læring til kollektiv læring sættes på dagsordenen. Ovenstående munder ud i en eventuel planlægning af udviklingsaktiviteter for ledere og medarbejdere.

Sådan gør vi

I arbejdet med den lærende organisation anvender Ankerhus følgende metoder:

  • Læring gennem praksis (Action Learning)
  • Studiearbejde relateret til aktuel jobsituation
  • Målinger på læringsfremmende karakteristika
  • Teambuildingaktiviteter
  • Måling og udvikling af læringsniveauet for den enkelte medarbejder og hele organisationen
  • Indførelse af systemer og metoder i organisationen, der stimulerer læring på det individuelle og kollektive plan (IT-systemer, lærende tilgang til strategi, belønningssystemer, benchmarking, feedback m.m.)

Litteratur

Læs mere om Den lærende organisation i bogen af samme navn. Bogen er udgivet af Forlaget Ankerhus og skrevet af Hanne Kargaard Thomsen, 2004.

Læs mere om bogen Den lærende organisation